http://adlbn.dk/julemarked-i-den-gamle-landsby-2/

Besøg Julemarkedets hjemmeside.


Julemarked i den gamle landsby, Nyvang
Nyvang Julemarked tænder igen lys og juletræ og inviterer til hyggelig jul, hvor små og store samles og glemmer den travle hverdag for en stund. Her gælder det blot om at hygge sig – på den nostalgiske måde.
Hele byen er i julestemning og alle husene emmer af god, gammeldags hygge. Hvert hus byder på sjove aktiviteter og julerier. Udendørs bugner de opvarmede telte med små og store sager, fordelt på over 60 boder, der sælger smukt håndlavet brugskunst, smykker, skind, tasker, julepynt og meget mere, til gode priser.

Oplevelser for børn og voksne
• Rundvisning med guide i landsbyen Nyvang
• Juletræsfest med godteposer
• Mød julemanden
• Find de forsvundne nisser og vind en præmie
• Få en tur i hestevogn
• Hør julehistorier i stalden under landsbyskolen
• Lav dit eget kalenderlys
• Julekoncert og julegudstjeneste i landsbykirken
• Mød vores nisser, der deler godter ud til børnene

Julemad til enhver smag
Når sulten melder sig, er der rig mulighed for god, gammeldags julemad. Nyvangs eget traktørsted, Madam Blå, serverer andesteg med tilbehør, risalamande, kaffe/the og kage. På Julekroen er der flæskestegssandwich og pølser. Til dessert kan der tilbydes æbleskiver, glögg og kage i Julecaféen. I forsamlingshuset er der madpakker, kaffe og kage, og hos slagteren kan du få en god omgang frikadeller med brød.
Blandt de mange boder findes også brændte mandler, bolsjer, chokolade og andre lækkerier. Skulle man foretrække sin egen medbragte madpakke, er der mulighed for at spise den på aktivitetspladsen.
Nyvangs egne butikker har åbent som vanligt, så der er rig mulighed for at gå på opdagelse i slagteren, bageren, blikkenslageren, legetøjshandelen, børstenbinderen, Brugsen, museumsbutikken og husflidsforeningen i Skovhuset.
Hele julemarkedets program kan findes på: http://adlbn.dk/julemarked-i-den-gamle-landsby-2/, hvor man også kan købe billetter i forsalg.


Modtager Dankort/Kreditkort
Udendørs
Indendørs
Børnevenlig
God til grupper
Handicapvenlig
Hunde tilladt
Serverer Gløgg & Julegodter
Livemusik
P-Pladser

Adresse
Nyvangs Allé 4, 4300 Holbæk
Telefon
Sociale medier


Anmeldelser

Juleaften om: